page_thumb
Maling

Lakkæden Danmark afholder informationsmøder

Den nyetablerede kæde, Lakkæden Danmark, gennemfører i starten af oktober tre informationsmøder spredt rundt i hele landet. “Vi havde planlagt at gennemføre møderne i løbet af efteråret, men den store og positive interesse for kæden gør, at vi nu fremrykker informationsmøderne til primo oktober”, udtaler bestyrelsesformand Torben Rasmussen.

Møderne holdes den 4. oktober på Scandic i Kolding, den 5. oktober på Hotel Amerika i Hobro og den 6. oktober på Scandic i Ringsted. Møderne holdes fra 19.00 til ca. 21.30, og tilmelding er nødvendig på telefon 46 59 02 16 eller e-mail: tr@trlak.dk. Vi er naturligvis samtidig vært for en bid mad.

Stor interesse

Det er særdeles positivt, at så mange – både kolleger og leverandører – er positivt interesseret i at støtte branchens første reelle frivillige kæde, som er etableret og administreret af professionelle lakeringsvirksomheder. Det er tydeligt, at fælles indkøb, markedsføring og salg er kærkommen på et tidspunkt, hvor branchen som helhed er mærket af de generelle konjunkturer og et øget omkostningsniveau. Med en klar holdning til overskudsdeling, lavt kontingent og tæt samarbejde er mange kolleger interesseret, når blot de kan bevare deres selvstændighed.

Mange leverandører til lakeringsbranchen har henvendt sig og er interesseret i at tilbyde sig, og det tiltaler dem, at vi ønsker et gennemsigtigt samarbejde og har klare ambitiøse mål, som også vil kunne øge omsætningen. Upåagtet hvilken type produkter eller ydelser man i dag tilbyder lakeringsbranchen, så er man altid velkommen til at tage kontakt til os.

Danmarks bedste lakeringspartner

Vi har store ambitioner med kæden og forventer i løbet af efteråret at være på plads med organisatoriske tiltag, så medlemmer, leverandører og kunder får optimal betjening. Lakkæden Danmark vil i løbet af de kommende 6-12 måneder blive branchens største frivillige kæde, og med de fire kompetenceområder personvogne, storvogne, industri og pladearbejde samt meget mere indenfor lakering, bliver vi den mest attraktive samarbejdspartner for alle, som ønsker kvalitetsløsninger indenfor lakering.

“Vi er kommet for at blive, og som frivillig kæde har vi uden tvivl ramt et klart behov hos vore kolleger”, slutter Torben Rasmussen.

Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden